Fire forskellige individer

I vores hjem bor fire hunde: fire bordercollier, fire hyrdehunde, fire træningshunde og fire vidt forskellige individer.


Sidste år fik min tæve Solo hvalpe og jeg valgte at beholde en smuk lille tæve Jojo. Når jeg får en ny hvalp og træningsmakker, er det altid meget spændende hvad dette individ indeholder og hvilke udfordringer vi vil møde på vores træningsrejse. Der vil altid være udfordringer og ting vi bliver nødt til at justere i vores træning.

For det første vil der altid være alle de hverdagsting hvalpen skal kunne for at begå sig i vores familie (min mand og vores to små børn). Vi kan kalde det "Hverdagsmester". Hun skal lære familien at kende, de andre hunde, huset, vores rutiner som familie, hvordan hun hilser pænt på mennesker og andre hunde, gå pænt i snor, være alene hjemme, indkald osv. Men derudover er der også selve nørde-træningskonkurrence-delen. Jeg interesserer mig blandt andet for lydighedskonkurrencer og har derfor fokus på forskellige grundfærdigheder, der senere fører til konkurrencelydighedsøvelser.

Det er en liste af grundfærdigheder, som jeg gennemgår hver gang, jeg får en ny hund, og det er en ret fast liste jeg følger, da jeg ved hvad hunden skal kunne, hvis jeg vil have succes med at sammensætte hele lydighedsøvelser senere hen. Grundfærdighederne kan ændre sig en smule, men det er ikke meget. Jeg kender disse grundfærdigheder rigtigt godt, og jeg ved, hvordan de skal se ud- så det er kort og godt bare at gå igang. I processen er det spændende at opleve, hvad der skal lægges vægt på med lige præcis denne lille hvalp eller hund. Det er aldrig bare lige ud af landevejen selvom grundfærdighederne er kendte for mig.

Slippe legetøj på signal

Min første bordercollie Jack kan rigtig godt lide at lege, men han stresser hurtigt op og har svært ved at slippe legetøjet igen. Det gør det komplicerer træningen lidt, da der er intet, der kan stoppe et godt trænings-belønnings flow mere, end når han ikke vil slippe legetøjet. Der kan nemt opstå en konflikt, hvis jeg ikke kan få legetøjet fra ham, og så falder den gode energi og motivation, som jeg skulle bruge til næste repetition hurtigt, og resultatet er at den næste øvelse ikke bliver optimal. Derfor har jeg haft meget fokus på, at lige præcis Jack indlærte et rigtigt godt og sikkert slip. Det har han heldigvis i dag, men selv om han nu er 10 år er det stadig noget, jeg har fokus på i træningen med ham.

Min erfaring med Jack gjorde, at da jeg fik Eddie to år efter, lagde jeg rigtig meget vægt på, at Eddie lærte at slippe legetøjet på mit signal. Det lærte han hurtigt, efter få gentagelser havde han lært et rigtig godt slip på legetøjet, MEN det gjorde også, at han begyndte at slippe helt af sig selv og ikke rigtig gav gas i legen. Han var mere forsigtig end Jack. I min træning ønsker jeg at kunne belønne med legetøj for at få hundene op i det rette arousal niveau, og så ønsker jeg samtidigt, at jeg også kan belønne med godbidder, da det ofte får hundene lidt ned i arousal. Ved at have begge belønningsmuligheder, har jeg mulighed for at kunne holde mine hunde i det arousalniveau de arbejder bedst i ved hele tiden at kunne justere op og ned. Derfor var jeg nu nødt til at justere min træning med Eddie og fokusere mindre på Eddie's slip og mere på at han rent faktisk syntes det var sjovt at lege.

Begge drenge kan lege, bytte mellem to stykker legetøj hos mig, hente et stykke legetøj ude og komme retur og bytte hos mig osv. Samme belønningsfærdigheder, men forskellige individer og dermed også to forskellige måder at gå til samme færdighed på.

Potetarget

En anden grundfærdighed jeg ogå bruger til mange ting er potetarget. Potetarget bruger jeg ofte til indlæring af: stillingsskift, fremadsendelse, bliv og meget mere. Det er en vigtig grundfærdighed, som alle mine hunde lærer.

Igen har jeg måtte gribe tingene lidt forskelligt an med mine hunde. Især har det været tydeligt med mine to border collie piger, der også er meget forskellige, trods de er mor (Solo) og datter (Jojo). Solo har aldrig syntes det var særlig vigtigt at stå på selve target. Hun vil helst bare løbe stærkt og gerne frem til et target, men det betyder ikke så meget for hende at poterne lige rammer. Hendes kropsbevidsthed er ikke så stor til trods for at vi har arbejdet meget på det. Det samme gælder i stillingsskift, hvor hun har låste forpoter. Her er hun heller ikke så bevidst, om hun lige flytter en pote, da det er noget, der bare skal gå stærkt. Jojo er helt omvendt. Hun elsker target og det er det sjoveste at løbe ud til det og gerne stampe godt og grundigt på det. Hun har modsat hendes mor en rigtig god kropsbevidsthed og har virkelig god kontrol over sine bevægelser. Hun er dermed meget grundig, når hun løber til target og stiller sig på det. Til gengæld syntes hun det er sjovt at måske bide i target samtidig med hun hopper på det. Jeg har derfor haft to forskellige tilgange til at træne Solo og Jojo til at stå med forpoterne på et target.

I min fremadsendelsestræning, har jeg brug for, at hundene løber frem til et target og stiller sig på det med forpoterne. Målet er at de på mit signal, løber med fremdrift, lige ud til de får et nyt signal og stiller sig på target. Jeg har derfor brug for at de er målrettede, så de løber i den retning target ligger. De skal være præcise og ramme target. Og så skal de lytte til mine signaler, så de løber på mit signal, rammer target på mit signal og bliver på target til andet signal gives.

Med Solo har jeg fokus på at træne hende mere sikker på, hvor præcis hun skal være på target, det handler ikke om afstanden til target, da hun sagtens kan løbe derud på lang afstand. Det handler mere om, hvor præcis hun er på target. Jeg har derfor arbejdet meget tæt på target og bruger ofte et lidt højere target i træningen (se fx vores fine targets fra Wooddog) da hun på den måde nemmere kan mærke om hun er på target eller ej. Det gør jeg stadig ofte i træningen, for at lære hende at jeg vil have, at hun rammer på target og ikke lige ved og næsten. Jeg ved jo, at hun er sådan (hendes hvalp Ayo, som Lea har, er også sådan ;), så jeg ved også hvor mit fokus skal være i denne færdighed.

Jojo har været lidt omvendt. Hun har nærmest angrebet target. Jeg har derfor måtte arbejde med at target ikke var så "vigtigt".  Når hun løb ud på target (og hoppede med forpoterne på det med al hendes kraft), er hun blevet belønnet med legetøj henne hos mig. Ventede jeg for længe med mit belønningssignal eller var jeg for længe om at komme hen til hende og belønne, så belønnede hun sig selv ved at bide i target og hoppe på det. Target var nærmest en belønning i sig selv, så her måtte jeg altså flytte hendes fokus hen på belønningen hos mig, som jeg bedre kan kontrollere.

Pointen er at det er samme mål for færdigheden (target), men to meget forskellige tilgange og dermed også to forskellige måder at indlære på.

Og sådan er det ofte, når vi får en ny hund i vores hænder. Vi kan have en ide om, hvordan vi plejer at indlære en færdighed og hvordan vi ønsker at gøre det, men alt efter hundens personlighed og læringshistorie, må vi lave nogle små justeringer før vi når derhen, vi gerne vil.

Jeg elsker for min liste af grundfærdigheder, da det giver mig et overblik over, hvilke færdigheder mine hunde skal have for at kunne komme videre og udføre de mere komplicerede øvelser der er i "min" sport. Men hvordan mine hunde og jeg er kommet frem til de forskellige færdigheder har aldrig været ens, og jeg har dermed også testet en masse veje og muligheder af, som jeg nu har i min rygsæk til fremtidige hundes træning.