Hver eneste belønning har betydning
I mit sidste blog indlæg skrev jeg lidt om, hvor vigtigt det er, at du har styr på dine færdigheder som hundetræner. Hvor vigtigt det er, i forhold til det resultat du får ud af træningen.
Lad mig uddybe det lidt for dig og starte med noget af det aller vigtigste, nemlig belønningerne.
Når du træner belønningsbaseret, altså når du belønner din hund, når den har gjort noget rigtigt, så er dine belønninger virkelig vigtige. Det er et af de områder, der har vanvittig stor indflydelse på, hvordan din øvelse kommer til at se ud, og også hvor effektiv din træning er.
Belønningerne er det de hund “arbejder” for. Ligesom du arbejder for at få en løn. Især i starten af din træning af en øvelse, er det ret afgørende at du har de rigtige belønninger og at du kan bruge dem optimalt. Du får groft sagt, hvad du “betaler” for.
Husk på - at hver eneste belønning, er en mulighed for at have indflydelse eller ændre på en adfærd eller øvelse.
B.F. Skinner har udtalt følgende, som er utrolig sigende:
“ Properly used, positive reinforcement is extremely powerful”
“The way positive reinforcement is carried out is more important than the amount”
Det betyder helt enkelt, at du kan komme længere med færre repetitioner, hvis du bruger dine belønninger effektivt. Det kan altså godt betale sig, at du gennemtænker din træning og bruge dine belønninger klogt.
Leveringen og placeringen af belønningen har altså stor indflydelse på det du træner. Hundens forventning til belønningen betyder nemlig, at den vil søge derhen hvor belønningen sidst blev leveret. Det kommer til at fungere som en magnet kan man sige. Hunden vil altid "trækkes" mod det sted, hvor den forventer belønningen kommer.
Din teknik og strategi har kæmpe betydning for dit resultat i træningen. Og ofte kan træningsproblemer løses helt enkelt, ved at ændre den måde du belønner på.
Belønner du f.eks. altid fra samme hånd, uden at tage hensyn til hvilken øvelse du træner?
Belønner du ude af position, i øvelser hvor du ønsker en præcis position?
Og hvad med værdien af de belønninger du bruger? Har de nok værdi for din hund?
Rigtig ofte, så kan hundens fokus og motivation skærpes, blot ved at du kigger og ændre på dine belønninger.
Der findes forskellige måder til, hvordan du kan placere og levere din belønning.
Hvor du placere dem afhænger af hvilken øvelse du træner.
Hos os arbejder vi med 3 forskellige hovedgrupper:
1. I positionen - hold positionen - Eat here
Her belønner du i den position, du ønsker din hund skal være i.
Skal hunden f.eks. blive siddende, så belønner du hunden, mens den sidder, der hvor du ønsker.
2. Rigtig position til næste repetition. - Flow position
Her placerer og giver du din belønning der hvor du ønsker din hund skal være, inden den skal gentage øvelsen.
Skal hunden f.eks. samle en apport op flere gange i træk, så belønner du hunden så den har front mod apporten, når belønningen er slut.
3. Retningsforventning - Magneten
Her belønner du der, hvor du gerne vil have at hunden skal hen eller der, hvor du ønsker hunden skal være.
Hvis hunden f.eks. skal bakke, så placerer du din belønning bag hunden, så den får en forventning om at belønningen kommer bag den. Der er altså ingen grund til at søge hen mod dig, da belønningen ikke gives ved dig.
Lave en plan med en strategi for, hvor belønningerne i hver enkelt øvelse, skal placeres og leveres, så vi du opleve at din træning bliver lettere.
Vil du lære mere?
0 kommentarer
Skriv en kommentar
Log ind eller tilmeld dig som bruger for at skrive en kommentar