Lytter hunden til dine signaler?

Forstår hunden dine signaler i hundetræningen?
Den langsomste vej er ofte den hurtigste… Det gælder også i hundetræning.
Vores erfaring er, at det virkelig kan betale sig at bruge rigtig god tid på at lære hunden forskellige belønningssignaler. Og når de er indlært, bruger vi mindst ligeså lang tid på at kvalitetssikre signalerne.
Lad os starte med at forklare hvad belønningssignaler er
Et belønningssignal er et markørsignal, der fortæller hunden, at det den gør lige NU er rigtigt.
For præcist at kunne kommunikere til din hund, hvilken adfærd du belønner den for, er det en god ide, at du ikke bare at giver din hund en godbid, men at du derimod giver et markørsignal først. Med markørsignaler kan vi meget præcis forstærke præcis det vi ønsker mere af i træningen. Et markørsignal fortæller hunden, at det du gør lige DER er rigtigt og nu kommer din belønning. Det er et signal, der bliver efterfulgt af en belønning hver gang.
Hvis vi ikke bruger markørsignaler i træningen, kan vi ikke være særlig præcise, og dermed bliver den tydelige kommunikation til hunden svær. Nogle gange kan der gå lidt tid fra det øjeblik hunden gjorde det rigtige, til vi får hevet godbidden op af lommen og leveret den i hundens mund eller givet hunden legetøjet. Nogle gange kan der endda gå op til flere sekunder, før hunden får sin belønning. Det bliver derfor svært for hunden at regne ud, hvad den egentlig blev belønnet for. Hvis du bruger et markørsignal i træningen, kan du forstærke hunden i præcis det øjeblik, hunden gør det du ønskede.
I klikkertræning bruges der ofte en klikker, som markørsignal. Kliklyden er god, da den altid er den samme og den er meget præcis og kort.
Hvorfor er forskellige belønningssignaler guld værd?
Grunden til at vi hos “Just Be Dog” har flere forskellige belønningssignaler er, at de forskellige belønningssignaler har forskellige betydninger. De fungerer alle som et markørsignal, der markerer den “rigtige” adfærd og fortæller at beløningen er tilgængelig. De forskellige belønningssignaler tilføjer det ekstra, at de tilmeld fortæller hvordan belønningen bliver leveret. Hvor kommer belønningen fra? Skal hunden fx tage bolden på jorden, eller giver du den en godbid i munden.
På den måde er vi helt sikre på, at hundene virkelig forstår signalerne. Belønningssignaler og belønningsfærdigheder er hos Just Be Dog en vigtig del af hundenes grundtræning.
Forskellige belønningssignaler bruger vi til mange formål
Vi bruger hundens signalforståelse, som opvarmning til de lidt “ivrige” hunde. På den måde lærer de at lytte efter. Når de koncentrerer sig om at lytte til signalerne kommer de ned i deres spændingsniveau. Det er netop pointen, da de bedre kan koncentrere sig om “opgaven”, hvis de ikke er hektiske eller overivrige.
Vi bruger også signalerne til at lære hunden at holde fast i apporten og først slippe den, på vores verbale signal.
Start træningen tidligt!
Vi starter med at lytte hundene at lytte til vores verbale signaler meget tidligt – allerede fra de er 8 uger gamle.
Det smarte, ved at lære hundene konceptet at “lytte” til verbale signaler” via belønningssignaler er, at de er meget motiveret for at lytte efter.
PLUS det er simple adfærd, vi tilføjer signaler samt adfærd hunden allerede kan. Vi kan derfor meget tidligt putte signal på og træne at signalet kommer under det vi i fagsprog kalder stimuliskontrol.
Signal klog hund
Hæng på vi ved det er en smule nørdet, men måske er signalerne også nøglen til at få din træning til at lykkedes?
Når hunden forstår konceptet omkring signaler, så vil den hurtigere og hurtigere forstå signalet, når du putter verbale signaler på mere komplicerede adfærd. Din hund bliver det, vi kalder “signal klog”.
Det smarte er også, at hunden syntes det er en leg, hvilket gør indlæringen hurtigere nemmere og bedre.
PLUS hunden kan lære fokus og vedholdenhed via belønningssignalerne…
Vi kunne blive ved med alle mange fordele ved belønningssignalerne og belønningsfærdigheder. Derfor er begge dele en STOR del af vores hundetræner uddannelse Just Be Pro.
Måske det også kunne hjælpe i din hundetræning med din hund?
0 kommentarer
Skriv en kommentar
Log ind eller tilmeld dig som bruger for at skrive en kommentar