Signalkontrol versus selvkontrol

Ofte når folk taler om, at hunden skal have bedre selvkontrol handler det om, at hunden ikke har signal kontrol i den givne situation.

Se Lucy i ovenstående video. Der er intet hun hellere vil end at komme ind til fårene og starte vores hyrdetræning. Alligevel venter hun på mit “okay”. Det gør hun ikke fordi, at hun har god selvkontrol. Det er fordi, hun har lært at hun kun får “adgang” til fårene, hvis hun venter på mit signal.

Det handler altså IKKE om selvkontrol eller impulskontrol. Det handler om, at vi som hundeejere og hundetrænere er 100% klare omkring, hvornår der er forstærkning tilgængelig.

Personligt er jeg (Lea) ikke sikker på at hundene overhovedet forstår et koncept som selvkontrol og behovudsættelse. Jeg er dog sikker på, at de forstår, hvornår der er mulighed for forstærkning. De forstår også vores verbale signaler, hvis de er indlært med en høj grad af stimuluskontrol.

Stimulus kontrol (signal kontrol) lyder vældigt nørdet, men jeg lover dig at det er yderst effektivt. Det er, som Ken Ramirez har sagt: Avanceret træning er basis trænet rigtigt rigtigt godt.

Kom med på vores nørdede videre-uddannelse for hundetrænere og bliv den bedste hundetræner for din hund og kursister 💪

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!