Me We - hundetræning og FLOW

Hundetræning handler ikke kun om hunden.
Hunde-adfærd handler om alt det, som hunden gør. Og jo bedre du forstår hunden, og du forstår, hvorfor den gør, det den gør, jo nemmere kan du skabe fantastiske resultater sammen med den. Det er nøglen til en fantastisk relation med din bedste ven.
MEN hundetræning handler om DIG, og det som du gør i relation til, hvad din hund gør.
En dygtig hundetræner forstår, at det ikke kun handler hunden, og at det ikke kun handler om føreren. Det handler om alt det, som sker mellem de to. Og når vi taler om hundetræning så handler det om, hvordan vi som fører handler og agerer i relation til det, som hunden gør.
Vi går fra at være 'en til at være to i et team, som skal præstere sammen. ME WE
For at få det bedste ud af enhver træningssession så skal både hunden og fører være i en FLOW tilstand.
Flow er den ultimative performance tilstand - uanset om du gør rent, er kvantefysiker, er elitesportsudøver eller træner hund. Uanset om du eller din hund er nybegyndere eller hard core konkurrenceudøvere.
FLOW er den ultimative tilstand når det handler om at lære mest og hurtigst og præstere det absolut bedste.
Det er blevet videnskabeligt bevist, at du er 5 gange så effektiv hvis du er i flow. Din præstation er altså 500% bedre når du er i flow, og det samme gælder din hund.
Helt konkret så hedder det gruppe-flow når du præsterer sammen med andre - altså det vi gør når vi træner med hunden. Vi er to, så vi er i gruppe-flow når vi præsterer vores bedste.
Du har helt sikkert allerede oplevet det med din hund. Det er der hvor alt omkring jer forsvinder. I er i boblen sammen og din indre kritiker er væk. Du er i nuet med din hund og tid og sted forsvinder.
Du bliver helt høj af følelsen, og det er ofte den følelse som de fleste drømmer om at mærke med hunden. Har du oplevet det en gang, så er du ramt. Du vil have mere.
Den gode nyhed er, at der er en formel på flow. Der er en unik formel på hvordan du opnår gruppe-flow med din hund.
Kort skitseret så handler om, at være til stede i nuet, gøre træningen til en leg, være 100% engagement, gensidig respekt, forståelse for koncepttræning og klar feedback.
Det kræver, at vi som hundefører gør et godt stykke fodarbejde inden vi starter træningen. Vi planlægger, analyserer og sætter kriterier og når vi går i gang, så ser vi kun hunden foran os. Vi er et team og både hund og fører er 100 % tilstede i nuet og egoerne smelter sammen.
Flow følger fokus så det handler i høj grad om at træne vores eget fokus og hundens fokus.
0 kommentarer
Skriv en kommentar
Log ind eller tilmeld dig som bruger for at skrive en kommentar