Hyrdearbejdet er helt unikt, simpelt og komplekst på samme tid...

Jeg har altid haft hund, schæfer hund som barn og dernæst en blandingshund, og da jeg ville have en hund mere, mens jeg boede i Irland, fik jeg Shae fra et lokalt internat. De sagde, at han var ren border collie, men han var meget spidsnæset, kortpelset og langbenet, så jeg troede, der måske også var lidt greyhound i ham. Det betød ikke så meget for mig. Jeg ville bare gerne have en sød hund, jeg kunne løbe lidt agility med. Efterhånden som han blev udvokset, kunne jeg dog godt se, han var en border collie. Når han så får, holdt jeg altid godt øje med ham, og jeg lod ham ikke komme i nærheden af dem, men det var helt tydeligt, at han var meget interesseret i fårene, og han vidste, at han skulle et eller andet med dem. Jeg vidste dog ikke, hvordan jeg skulle hjælpe ham godt i gang, og jeg ville ikke risikere han fik lavet ballade med fårene, så derfor fik han ikke lov at komme for tæt på.

Læs også: Ex-it og Helles rejse sammen...

Jeg er ikke i tvivl om, at hunde elsker at have en opgave i familien. Jeg har altid trænet med mine hunde. Schæferne trænede jeg i politihunde foreningen, blandingshunden løb jeg agility med, og da jeg fik min Shae, ville jeg utrolig gerne prøve at hyrde med ham. Dette var dog noget nemmere sagt end gjort. Jeg fik ham som hvalp, da jeg boede i Irland, og selvom der er masser af får i Irland, så kendte jeg ikke lige nogen, der hyrdede med deres hunde, i hvert fald ikke mere end til husbehov. Så da jeg flyttede tilbage til Danmark, og Shae var ved at være gammel nok til at gå i gang med at hyrdetræne, gik jeg i gang med at lede efter et sted, der kunne hjælpe os godt i gang med hyrdningen. Det lykkes til sidst, men kun fordi jeg har et stort hundenetværk og spurgte mig flittigt omkring. Det var ikke nemt at finde et godt sted med undervisning i hyrdearbejdet.

Da jeg først var kommet i gang, og jeg begyndte at gå til konkurrencer, var det noget nemmere at finde folk man kunne hægte sig på og få hjælp til træningen og får, jeg kunne træne på. Der findes dog meget lidt organiseret træning indenfor hyrdeverdenen i Danmark. Hyrdehundeklubben afholder engang imellem kurser med udenlandske dommere, der er i landet alligevel, men når man er helt ny, kan det godt virke lidt overvældende, og man vil egentlig bare gerne have lidt hjælp til at få startet fornuftigt op.

Inden man går i gang med at hyrde, skal man virkelig tænke over, om det er det man vil, man tænder nogle drifter i hunden, som man slet ikke vidste, at den havde. De elsker det. Hundene kan godt blive frustreret i starten af træningen ind til de forstår ”legens” præmisser. De vil bare ”have” fårene, så det kan være svært for hundene, at de skal lære, at de skal høre efter og følge instrukser. Endnu sværere er det, når man som fører selv er ny, så kan de instrukser hurtigt blive mange og forvirrende.

Det er ikke nemt i starten, og det tager mange timer og meget vedholdenhed at komme i gang. Hvis du der ny indenfor hyrdningen, er det derfor meget vigtigt, at du inden, du går i gang har besluttet, at du gerne vil bruge den tid og de kræfter det kræver. Men når først det kører, og hunden følger hvert lille fløjt, og fårene opfører sig som fjernstyrede biler, så er det bare sådan en lækker følelse. For mig er det samarbejde i sin ypperste form, og det er bestemt alt arbejdet værd.

Læs også: Kære Uma og Effie, hvordan kan jeg gøre Jeres dag bedre?

Hyrdningen er et samarbejde, og du skal kunne stole på din hund, og du skal give din hund grund til at stole på dig. Den skal kunne arbejde og tænke selvstændigt, og samtidigt være klar til at lytte og følge dine instrukser med det samme. Det er helt unikt, simpelt og komplekst på samme tid. Man har en opgave, som kun kan løses ved at samarbejde: at få fårene fra A til B. Man vil aldrig selv kunne få samlet en stor flok får sammen og ind i en lille fold, hvis man var alene. Ligeledes har hunden brug for instrukser til at vide, hvad det er den skal. Det som er så fantastisk er, at hunden er meget motiveret. Der er ikke noget, de hellere vil end at hjælpe med at løse den opgave.

Det ligger dybt i hyrdehundenes DNA, at fårene skal samles og bringes hjem og så er det vores opgave at hjælpe hunden med at bruge den drift korrekt, og at løse opgaven med at samle fårene på den bedste måde både for handler, hund og mest af alt for fårene. Vi må aldrig glemme, at det er fårene, der er vores redskab i træningen. Det er levende dyr, der fortjener lige så stor respekt, som hundene gør. Og nogle gang skal hundene hjælpes med at huske dette, da de godt kan både blive meget ivrige og nogle gange frustrerede, hvis ikke de forstår, hvad vi vil have dem til eller at fårene ikke lige gør det, hundene ønsker.

Når først hunden forstår præmisserne, så er der nærmest ingen begrænsning for, hvad de kan hjælpe med. Når jeg træner med mine 3 hunde, så har jeg dem gerne liggende på folden alle sammen, og så træner jeg med dem på skift. Jeg har gerne den store flok får stående i fangefolden, og så har jeg sorteret en lille flok får fra, som jeg træner med. Nogle gange kan fårene jeg træner med finde på at løbe op til fangefolden til de andre får, og der kan det være svært for den hund jeg træner med, at få fårene væk fra fangefolden igen alene.

Det har min yngste border collie Deto forstået, så hvis hun ser at det sker for en af de andre hunde, så løber hun selv op til fangefolden og ligger sig på det ene hjørne, så fårene ikke bare kan løbe rundt og rundt om fangefolden. På den måde er det meget nemmere for den anden hund at få fårene væk fra folden igen. Det er i mine øjne et helt fantastisk samarbejde, og det gør mig helt rørt. Tænk at hundene har gennemskuet så meget af træningen, og at de så gerne vil hjælpe til i fælleskab, at de selv tager initiativ til at få det til at lykkes. Det gør mig lykkeligt helt ind i sjælen. Det er en af de mange grunde til, at jeg elsker hyrdearbejdet med hundene.

Læs også: Sådan får du en hund i topform!